Vores historie

Historien om WOW-Plantbased begyndte med en stor passion for ost.

Bag virksomheden står Niels Kristian Sørensen, en af Danmarks fremmeste ostespecialister med mere end 25 års erfaring inden for osteproduktion og smagsudvikling. Gennem sit arbejde i fødevarebranchen og i samarbejde med universiteter har han gennem mange år arbejdet med at forstå, hvordan smag, tekstur og fermentering kan skabe den helt rigtige oplevelse i ost.

I takt med at interessen for plantebaserede alternativer voksede, opstod en idé: Kunne man bruge den samme faglige viden og erfaring til at udvikle et plantebaseret alternativ, der kunne leve op til de forventninger, man har til ost i madlavning?

Det spørgsmål blev startskuddet til en intensiv udviklingsproces. Fra begyndelsen af 2021 blev arbejdet sat i gang i tæt samarbejde med Teknologisk Institut, som har fungeret som en vigtig videnspartner i udviklingen. Gennem to års forskning, test og produktudvikling blev fundamentet lagt for en ny generation af plantebaserede ostealternativer.

I slutningen af 2022 blev Nikris ApS etableret af Niels Kristian Sørensen for at føre visionen ud i livet og bringe produkterne ud til markedet både i foodservice og industri.

Siden da har fokus været klart: Udvikling af plantebaserede ostealternativer i høj kvalitet, skabt til madlavning og gastronomi. Produkterne udvikles med nøje udvalgte ingredienser fra regionale kilder og med stor opmærksomhed på både smag, tekstur, funktionalitet og ernæringsmæssig kvalitet.

WOW-Plantbased er resultatet af mange års erfaring, flere års målrettet udviklingsarbejde og en ambition om at skabe nye muligheder inden for plantebaseret gastronomi.